På hospitalet om natten

Igjennom det store fønster Fuldmaanen stirrer ind "Ak, ligger du der min Elsker, vel blekere end mid Skin?"

Jeg gik forbi din Hytte; paa Arnen var ei Glød, paa Væggen stod Uhret stille, i Vinduet Rosen død.

Nu gaar jeg til Stjernehaven. Der falder Dugg så sval. Jeg den din Feber bringer i mine Horns Pokal.

Nu gaar jeg til fjerne Høje, hvor Evighedsblommer gro. Fyldt er med Livsenshonning Nektariets Gyldensko.

Jeg går til Drømmenes Rige; jeg fanger et Par så smukt De skulle med Vifter jage din Pandes Sved paa Flugt.

Om fireogtyve Timer, imellem Eet og To, du kan igjen mig vente med Helsebod og Ro.

Mens Månen har sin Sanger frelst med sin Panacee, om Hospitalet siges der Underværker sker

Saa gaar det til i Verden, saa skiftes Æren ud. Den kalder sig Bjørnens Skytte, som kjøper kun dens Hud.